Til forsiden        
       
  1. FYSIOTERAPI & TRÆNINGSCENTER

    Ørum Fysioterapi & Træningscenter

    Klinikken er en moderne fysioterapi med up to date behandlingsfaciliteter samt tilhørende træningssal.

    Vi er 5 fysioterapeuter på klinikken, og vi har alle mere end 10 års erfaring indenfor fysioterapi. Vi efteruddanner os løbende, så vi altid har den sidste nye viden omkring fysioterapi. Vi er bl.a. den eneste klinik i Danmark, hvor alle fysioterapeuter har speciale i Fascial Manipulation.

     

    Vi er desuden en del af Fysioterapien Sundhedshuset Toldboden, som er placeret i det nye Sundhedshus i Viborg. Her tilbyder vi bl.a. alm. fysioterapi, ultralydsskanninger og virksomhedsløsninger.
    Se mere her: 
    http://fysio-toldboden.dk

     

    1. GENOPTRÆNING

      Træningscenter

      I vores træningscenter kan du træne kondition, muskelstyrke og koordination/balance. Alle elementer er vigtige i den almene styrketræning.

      Træningscenteret er åbent for alle. Det kræver ingen henvisning fra egen læge for at træne i centeret.

       

       

      Alle der træner i centeret har fået et individuelt træningsprogram lavet i samarbejde mellem fysioterapeuten og dig - dette for at sikre, at du træner rigtigt.

       

  2. SIDSTE NYT FRA KLINIKKEN
    1. INDVIELSE

    2. NY TRÆNINGSSAL

       

      Træning i nye maskiner

      Så er vi startet op med træning i vores nye træningssal. Vi har fået helt nye Matrix maskiner, både til kredsløb- og styrketræning.

      Det er  nu muligt at komme og træne alle ugens 7 dage, i tidsrummet kl. 06 - 22.

      I receptionen kan man få lavet et træningsabonnement og få udleveret en chip, som giver adgang til træningssalen udenfor klinikkens åbningstider.

       

                                                         

    3. BEHANDLING AF KÆBELED

       

      Behandling af ansigtssmerter og kæbeled

       

      Hver anden onsdag kommer Helle Grove her på klinikken.

      Helle er specialiseret i behandling af kæbeledsproblematikker. Hun behandler bl.a. følgende:

      – Kæbeled: smerter og funktionsforstyrrelser

               – Tyggemuskler: smerter og funktionelle problemer

                       – Spændingshovedpine relateret til kæbeledsproblemer

        – Nakkesmerter og hovedholdningsproblemer

                           

       

      Hvis du ønsker yderligere information er du velkommen til at kontakte klinikken på

      8665 2919 eller info@orumfys.dk

    4. FACEBOOK

       

      Ørum Fysioterapi og Træningscenter er nu også på Facebook, hvor du kan følge med i, hvad der sker på klinikken og i træningssalen.

       
    5. SUPERSOLE

       

       

      Ørum Fysioterapi tilbyder nu
      et SuperSole behandlingsforløb

      Pris 1500,- kr

  3. FASCIAL MANIPULATION AD MODUM STECCO

    Fascial Manipulation

    Fascial Manipulation(FM) er en italiensk udviklet undersøgelses- og behandlingsmetode. Den henvender sig specielt til patienter, der har haft symptomer i mange dele af kroppen samt ved symptomer der kommer igen og igen med et ukarakteristisk mønster.

    FM tager udgangspunkt i analyse og behandling af den dybe og overfladiske fascie. Fascien er en ubrudt bindevævshinde, som omgiver muskler og de indre organer. For at kroppen kan bevæge sig frit, skal fascien kunne bevæge sig uhindret i alle retninger. 

    Erfaring viser at et meget bredt udsnit af patienter kan profitere af behandling med FM. Det kan f.eks. være skader som:

    • Whiplash/piskesmæld
    • Kroniske lænde- og bækkensmerter
    • Skuldersmerter
    • Hofte-, knæ- eller fodproblemer
    • Hovedpine
    • Nedsat bevægelighed
    • Sportsfolk med tilbagevendende problemer
    • Diffuse smerter
    • Forstoppelse
    • Generel stivhed i kroppen

    FM tilbyder en grundig undersøgelse af hele kroppen med fokus på gamle og nuværende skader og deres indbyrdes samspil. På baggrund af undersøgelsen foretager fysioterapeuten en analyse af hvilke dele af fascien der skal behandles.

     

    Behandlingen foregår ved at løsne det område med nedsat bevægelighed, hvorefter en ny analyse afgør hvor evt. flere behandlinger skal foretages.

    Ordet manipulation må ikke forveksles med den behandlingsform som f.eks. en kiropraktor foretager. 

    Ønskes yderligere information kig evt. på www.fascialmanipulation.com

  4. SUPERSOLE

     

     


    SUPERSOLE

    ”SUPERSOLE er føddernes svar på bøjlen til tænderne.
    Hvis du har skævheder i din krop, som skyldes en forkert fodstilling, kan de rettes op med et SuperSole behandlings-forløb, der garanteret både koster mindre og virker hurtigere,end du havde forestillet dig… ”

    Læs mere om SUPERSOLE her

  5. GLAD

    Godt Liv med Artrose (slidgigt) i Danmark

    GLAD henvender sig til folk med smerter i knæ og hofter. Det er et målrettet uddannelses- og træningsforløb, der bygger  på den bedst tilgængelige forskning og praksis.

    Ørum Fysioterapi og træningscenter tilbyder 8 ugers specialiseret træning og undervisning omkring Artrose (slidgigt). Artrose-skole - også kaldet GLAD - Godt Liv med Artrose i Danmark - er oprindeligt et svensk projekt, hvor man igennem de sidste 12 år har tilbudt træning og undervisning. Erfaringerne fra Sverige har vist at specifik træning i langt de fleste tilfælde er bedre end operation og at holdtræning er mere end tre gange så effektiv som medicinering.

    GLAD-instruktør 

    En GLAD-instruktør er en fysioterapeut, der har gennemført kursus i GLAD og derfor har indgående kendskab til nyeste viden om behandling af artrose i knæ -og hofte led.  

    Trine Hyldahl er GLAD-instruktør hos Ørum Fysioterapi og træningscenter.

    1. PRAKTISK INFORMATION

      Du skal starte med at få en henvisning fra lægen.

      Første gang du møder på klinikken vil du blive undersøgt af fysioterapeuten med henblik på dine ledgener og eventuelt andre problemer. Du skal udfylde spørgeskemaer samt gennemføre test af gangfunktion og muskelstyrke i benene.
      Anden gang vil du blive instrueret i træningsprogrammet.
      Herefter vil der være holdtræning to gange om ugen.
      Undervejs vil der være to sessioner med teoretisk undervisning på hold.

      I alt et forløb på 8 uger.
      Efter endt forløb, skal der evalueres på træningen med gentagelse af gangfunktions – og styrketest samt udfyldelse af spørgeskema

      Priser

      Kontakt klinikken. Mulighed for tilskud fra Danmark og sundhedsforsikringer.

      Prisen er opgjort efter gældende overenskomst.

  6. PRISER
    Priser i kr. pr. 1. april 2017 Pris

    DK-tilskud
    pr. gang

    Første konsultation 266,84 133,00
    Normal behandling 169,67 88,00
    Fri træning i træningscenter, 3 måneder 750,00 0,00
    Fri træning i træningscenter, 6 måneder 1350,00 0,00
    Fri træning i træningscenter, 1 år 2400,00 0,00
    Træningsprogram med opfølgning 250,00 0,00
    Akupunktur som tilvalg til normal konsultation 75,00 0,00
    Supersole 1500,00  
         
  7. KONTAKT

    Ørum Fysioterapi & Træningscenter
    Østergade 32 B, Ørum
    8830 Tjele

    T: (+45) 86 65 29 19
    M: info@orumfys.dk
    W: www.orumfys.dk

    Åbningstider for klinikken

    Mandag
    Tirsdag
    Onsdag
    Torsdag
    Fredag
    Lørdag

    kl. 08.00 - 17.30
    kl. 08.00 - 20.00
    kl. 08.00 - 16.00
    kl. 08.00 - 17.30
    kl. 08.00 - 15.00
    kl. 08.00 - 12.00

     

    Rene Høberg Pedersen

    Uddannet fysioterapeut

    Uddannet på Fysioterapeutskolen i Århus 2000. Speciale i Fascial Manipulation, bindevævsmobilisering, akupunktur, manuel behandling, McKenzie teknikken, idrætsfysioterapi specielt løb, håndbold, fodbold og golf.

    Claus B Folden

    Uddannet fysioterapeut

    Uddannet på Fysioterapeutskolen i Aalborg 2002.
    Speciale indenfor: McKenzie, Super-Sole. Mulligan kursus - mobilisering af kroppen med bevægelse. Osteopati uddannelsens første 2 år.

    Trine Hyldahl

    Uddannet fysioterapeut

    Uddannet på Fysioterapeutskolen i København 2001. Cert. MDT (McKenzie-uddannelsen, MedAc (Akupunktur-uddannelsen) Speciale indenfor Fascial Manipulation (bindevævsmobilisering), Kinesiotape, Manuel behandling,Uddannet GLAD-instruktør

    Kenneth Damsgaard

    Uddannet fysioterapeut

    Uddannet på Fysioterapeutskolen i Århus 2000. Speciale indenfor: Fascial Manipulation (bindevævsmobilisering), akupunktur, McKenzie, osteopati, idrætsfysioterapi, neurodynamik

  8. BILLEDER FRA KLINIKKEN

                                                                                      

                                                                        

  9. Online booking

                  Online tidsbestilling

    Det er nu muligt at bestille tid online til fysioterapeutisk behandling. Det er pt. muligt at bestille tid ved Trine, Claus og Maria.

    Tryk på følgende link for tidsbestilling:

    https://www.mibitequus.dk/booking.php?_klinik=587656587656

Ørum Fysioterapi & Træningscenter
Østergade 32 B, 8830 Tjele
T: (+45) 86 65 29 19 M: info@orumfys.dk W: www.orumfys.dk

webbureau easynet
VI ER MEDLEM AF:
Danske fysioterapeuter Fysioterapi-Netværk Viborg